Generel intro til kurset ”Høj begavelse i skolen – hvad, hvorfor og hvordan”
Dette kursus har til formål at give deltagere en dybere forståelse af elever med høj begavelse, hvordan man identificerer dem, og hvordan man bedst understøtter deres udvikling og trivsel i skolen. Kurset tilbyder både teoretisk indsigt og praktiske værktøjer til at tilrettelægge undervisning og samarbejde, der imødekommer disse elevers særlige behov.
Formål
- At give en introduktion til begrebet høj begavelse og forståelsen af høj begavelse i et uddannelsesperspektiv.
- At synliggøre behovet for skolernes fokus på høj begavelse samt betydningen af tidlig identifikation og støtte, der kan forebygge mistrivsel og underydelse hos højtbegavede elever.
- At præsentere kendetegn på høj begavelse i trivsel og mistrivsel samt forskellen mellem dygtige og højtbegavede elever.
- At introducere screeningsværktøjer og bud på helhedsvurdering til endelig identifikation af elever med høj begavelse.
- At præsentere praktiske metoder til undervisningsdifferentiering i klassen med fokus på Blooms taksonomi, Vygotskys zoner for nærmeste udvikling.
Målgruppe:
Kurset henvender sig til lærere, skoleledere, pædagoger og andre fagpersoner i og omkring grundskolen, der ønsker at styrke deres kompetencer i arbejdet med højtbegavede elever.
Læringsmål:
Deltagerne vil efter kurset:
- Kunne genkende tegn på høj begavelse og forstå udfordringerne forbundet med det.
- Have indsigt i metoder til tidlig screening og identifikation.
- Kunne anvende konkrete strategier til undervisningsdifferentiering og udvikling af undervisningsmaterialer tilpasset højtbegavede elevers behov.
- Forstå vigtigheden af samarbejde mellem skole og hjem for at sikre elevens trivsel og udvikling.