Sociolog og stifter af Go Between

Dorthe Hölck

Kurser

Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) & skole – inklusion og implementering

Dette kursus har fokus på autisme og inklusion. Det betyder, at vi har en forventning om, at du har mødt elever med autisme, og at du har et ønske om at få viden og strategier, som vil kendetegne en god inklusion. 

Kurset indledes med at belyse inklusionsbegrebet – der er mange måder at forstå inklusion på. Dorthe Hölck er inspireret af psykolog Bo Hejlskov Elvén. 

  • Assimilering – fokus på tilpasning
  • Inklusion – fokus på at omgivelserne tilpasser sig barnets forudsætninger
  • Eksklusion – når børnene ikke gives plads i almenskolen
  • Marginalisering – når børnene udelukkes fra fællesskabet

Du får viden om autisme, med fokus på begrebet neurodiversitet. Dorthe anerkender, at vi fødes med hjerner, der kan noget forskelligt. Dorthe vil perspektivere, hvilke kendetegn du kan kigge efter, hvis du mener, at barnet kan være på autismespekteret, men endnu ikke er udredt. 

Gennem tre cases belyser Dorthe, hvordan inklusion kan have forskellige udtryk og dermed har brug for noget forskelligt af din faglighed.  

Forskningen via Peter Vermeulen har vist, at mennesker med autisme er kontekstblinde. Det betyder, at de har svært ved at aflæse det, de møder i skolekonteksten. Dette vil blive perspektiveret, når Dorthe redegør for både tilgange og metoder, som kan være hjælpsomme for det enkelte barn. 

Afslutningsvis belyser Dorthe vigtigheden af et godt forældresamarbejde, når barnet har en autismediagnose. Selvfølgelig, tænker du nok – men du skal lige et ekstra gear op. 

0 kursuspoint

ADHD og skole

Få faglig inspiration til at møde og forstå børn med ADHD og undgå typiske faldgruber i skolehverdagen.

Dorthe Hölck giver dig indblik i, hvad det betyder for et barn at have ADHD i en skolekontekst. Du får faglig inspiration til at møde og forstå barnet og undgå typiske faldgruber i skolehverdagen – herunder organisering og kommunikation. Dorthe giver dig redskaber til at skabe mening – og motivation for barnet. Kurset giver dig samlet indsigt i centrale overvejelser og praktiske tilgange for at skabe udvikling og trivsel.

Dorthe Hölck er Cand.scient.soc, Konsulent med speciale i ASF og ADHD og leder af konsulentfirmaet "Go Between".

Læringsmål

  • Inspiration til at møde og forstå børn med ADHD i skolehverdagen
  • Indsigt i centrale overvejelser og tilgange for at skabe faglig og social udvikling og trivsel.
  • Kensdskab til redskaber for at skabe mening og motivation for børn med ADHD
0 kursuspoint

Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) & skole - basis

Dorthe Hölck giver dig indblik i, hvad det betyder for et barn at have autisme spektrum forstyrrelse i en skolekontekst. Du får faglig inspiration til at møde og forstå barnet , inkluderer dets omgivelser og undgå typiske faldgruber i en skolehverdag. Dorthe kommer også ind på betydningen af forældresamarbejde og udfordringer med barnets egen stemme. Kurset giver dig samlet indsigt i centrale overvejelser og praktiske tilgange for at skabe udvikling og trivsel.

Læringsmål

  • Indsigt i hvordan man møder og forstå børn med ASF i en skolehverdag
  • Kendskab til konkrete tilgange for at skabe faglig og social udvikling og trivsel
  • Indsigt i betydningen af forældresamarbejde for børn med ASF
0 kursuspoint