Juridisk konsulent hos Seminarer.dk

Bente Adolphsen

Kurser

Barnets lov - planer, opfølgning og ophør

Kurset bygger oven på kurserne om lovens opbygning m.v., lovens undersøgelsestyper og kurset om hjælp og indsatser.


På kurset gennemgås først reglerne om barnets plan, derefter ungeplanen og endelig forældrehandleplanen. Vi ser på, hvornår det er et lovkrav at lave en plan og hvornår det kan være hensigtsmæssigt, selv om det ikke er et krav efter loven.


Herefter gennemgås reglerne om opfølgning, som i mange situationer lægger op til din vurdering af, hvornår og hvordan der skal følges op. For at skabe forståelse for formålet med reglerne, ses barnets lovs tanke om sagsflow i sammenhæng med kravene til opfølgning og afgørelse under igangværende indsatser.
I en selvstændig lektion gennemgås reglerne om opfølgning, afgørelser og samvær under anbringelsen – bortset fra de regler, hvor børne- og ungeudvalget har kompetencen. Her kan henvises til kurserne om afgørelser uden samtykke. 


Endelig gennemgås reglerne om ophør af støttende indsatser og anbringelse.

Kurset har tre overordnende formål:

  1. Give kendskab til lovens regler om planer, opfølgning og ophør 
  2. Give et solidt afsæt for at kunne udarbejde planer, foretage relevant opfølgning og træffe korrekte afgørelser om ophør 
  3. Skabe forståelse for forvaltningsrettens betydning for, at det sikres, at indsatser tjener deres formål og der følges relevant op på iværksatte indsatser – og ikke mindst, at indsatser ophører, når de har tjent deres formål
     
0 kursuspoint

Barnets lov - rådgivning, hjælp og indsatser

Barnets lov indeholder en række forskelligartede hjælpemuligheder. For at kunne vurdere, hvornår de forskellige indsatstyper er relevante og hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at de kan tildeles, har du dels brug for et overblik over hjælpemulighederne og deres sammenhæng og dels et mere detaljeret kendskab til de enkelte indsatstyper. Kurset giver dig begge dele og bygger oven på kurserne om lovens opbygning m.v. og undersøgelsestyper efter barnets lov.

På kurset gennemgås først de forskellige hjælpemuligheder.

Herefter gås i detaljer med hver enkelt indsatstype. Familiens ret til rådgivning gennemgås, så snittet mellem familiens rettigheder og kommunens pligter kommer til at stå klart. I sammenhæng med rådgivningsbestemmelserne ses muligheden for at tilbyde familien forebyggende støtte som en udvidet rådgivningsmulighed uden at barnet og familien bliver ”en børnesag”. De forskellige indsatstyper gennemgås, så du får et godt kendskab til muligheder og betingelser for hjælp i forhold til forskellige behov hos barnet og familien. Du får forståelse for barnets lovs tanke om sagsflow set i sammenhæng med sagsarbejdet i forbindelse med valg af rette indsatstype. Vi ser både på hjælpemuligheder med og uden samtykke under barnets ophold i hjemmet og mulighederne for økonomisk støtte inddrages.

Da det er Folketingets udtalte ønske, at kommunerne intensiverer brugen af reglerne om forældre- og ungepålæg, gennemgås disse regler også. Endelig gennemgås reglerne om anbringelse med samtykke og hjælpemulighederne i forhold til et endnu ufødt barn. 

Kurset har tre overordnende formål:

  1. Skabe overblik og kendskab til lovens hjælpemuligheder 
  2. Give et solidt afsæt for at kunne træffe afgørelse om støttende indsatser og anbringelse med samtykke 
  3. Skabe forståelse for forvaltningsrettens betydning for, at der kan træffes korrekte afgørelser
     
0 kursuspoint

Barnets lov - undersøgelser

I barnets lov findes en række undersøgelsestyper, som du skal anvende i forskellige situationer.
Kurset gennemgår de forskellige typer – screening – afdækning – børnefaglig undersøgelse, så du dels får et grundigt kendskab til de forskellige undersøgelsestyper og dels får viden om, hvornår du skal anvende den ene eller den anden type.
Da det i praksis kan være vanskeligt at finde ud af, hvor meget og hvor lidt, du skal gøre i en sag, giver kurset dig hjælp til at forstå, hvad der ligger i en differentieret sagsoplysning. For at bedre forståelsen inddrages forvaltningsretten løbende.
Du får forståelse for, hvilke krav, der stilles til processen omkring screening. I forbindelse med screeningsbestemmelsen gennemgås også nogle af de pligter, det påhviler kommunen at overholde i forbindelse med modtagelse af en underretning.
Du får viden om, hvad der forventes af en afdækning og hvilke processuelle krav, der stilles.
Den børnefaglige undersøgelse gennemgås og kravene til det metodiske arbejde med undersøgelsen uddybes.
Der sættes fokus på kommunens opgaver i forhold til evt. andre børn i familien.
Endelig gennemgås reglerne om undersøgelse i forhold til et barn, der endnu ikke er født.
Kurset danner baggrund for kurset om indsatser og anbringelse. 

Kurset har tre overordnende formål:

  1. Du får et grundigt kendskab til de forskellige undersøgelsestyper. 
  2. Du får et solidt kendskab til, hvordan du skal arbejde med de forskellige undersøgelselsestyper
  3. Du forstår forvaltningsrettens betydning for sagsarbejdet  
0 kursuspoint

Barnets lov - formål, barnets rettigheder, underretningspligt

For at kunne arbejde sikkert og kvalificeret efter barnets lov er det nødvendigt at forstå lovens opbygning og formål. Kurset understøtter det afgørende i at forstå forældrenes forpligtelser over for deres barn i forhold til de pligter kommunen har over for socialt udsatte børn.  Det sociale børneområde er komplekst og vanskeligt og meningen med barnets lov er bl.a. at sikre de mest udsatte børn en hurtig og sikker hjælp. Barnets lov er svær at forstå, så den kan være svær at arbejde efter. Dette kursus hjælper til at sikre dig et kvalificeret fundament for arbejdet med børnesager i kommunen. Formålsbestemmelserne gennemgås, da det er vigtigt, at du har godt styr på dem, så de kan hjælpe dig i dit vurderings- og fortolkningsarbejde.
På sammen måde er det afgørende for dit arbejde, at du forstår barnets generelle rettigheder, så du kan integrere dem relevant under hele sagsbehandlingen.

Barnets lov lægger op til fleksibel sagsbehandling i kommunen og indeholder nogle ret diffuse kriterier i de forskellige bestemmelser. Det er helt afgørende at kende de forvaltningsretlige grundsætninger, da det er forståelsen af dem, der kan giver retning på dit arbejde. Kurset giver derfor løbende bud på de forvaltningsretlige regler, der gælder for al sagsbehandling i det offentlige og hvordan de kan hjælpe dig til at understøtte en høj kvalitet i dit arbejde.
På kurset berøres underretningspligten kort i dette kursus, men uddybes sammen med kommunens pligter ved modtagelsen i kurset om undersøgelsestyper efter barnets lov.

Kurset har tre overordnende formål:

  1. Hjælpe til at forstå lovens opbygning og formål 
  2. Give et solidt kendskab til de generelle rettigheder barnet har i loven 
  3. Forstå forvaltningsrettens betydning for sagsarbejdet  
     
0 kursuspoint