I Nyborg Kommune har de implementeret det digitale læringsunivers Campus Job for at være klædt på til at arbejde efter den komplekse lovgivning på beskæftigelsesområdet.
Det er efterhånden en velkendt sandhed, at en af de største udfordringer på beskæftigelsesområdet er lovgivningens kompleksitet og konstante forandring. For kommunerne og deres medarbejdere kan det derfor være svært at holde trit med de mange løbende ændringer, hvor en travl hverdag hos den enkelte og presset økonomi hos kommunen naturligvis også spiller en rolle.
Den udfordring kender de ifølge fagkonsulent Lene Søby og jobformidler Naja Andersen alt til hos Nyborg Kommune. Af samme årsdag har de implementeret det digitale læringsunivers Campus Job.
Kompetenceudvikling er vigtigt på beskæftigelsesområdet, fordi beskæftigelsesloven er kompleks nok i sig selv og hele tiden forandrer sig. Derfor var Campus Job et oplagt valg for os, fordi det er online kurser, du kan tilgå, når det passer dig, forklarer Lene Søby om Campus Job, der netop er sat i verden for at styrke kommunale medarbejderes faglighed.
Fagkonsulenten glæder sig da også over den faglige og specialiserede bredde i udbuddet af de mange fagkurser på platformen, som er udviklet i samarbejde med Blueprint Learning.
Ikke alle sagsbehandlere har de samme behov eller efterspørger den samme viden. Der er både forskel på erfaringsniveau og på deres respektive arbejdsområder. Nogle sagsbehandlere har brug for den ene slags viden, og nogle for en anden – men de kan alle finde det inde på Schultz Campus, og den fleksibilitet har vi et stort behov for, forklarer Lene Søby. Nogle sagsbehandlere har brug for den ene slags viden, og nogle for en anden – men de kan alle finde det inde på Schultz Campus, og den fleksibilitet har vi et stort behov for.
Lene Søby, fagkonsulent, Nyborg Kommune
Længere nede ad gangen hos den østfynske kommune kan jobformidler Naja Andersen sagtens genkende sin kollegas erfaringer med Schultz Campus:
Værdien i Campus Job for mig er, at jeg kan tage kurserne, når jeg har tid og igen og igen, siger hun, inden hun runder af med at fremhæve underviserne i videoerne, som er faglige fyrtårne fra hele branchen:
Jeg sidder med en lovgivning, der nærmest forandrer sig fra dag til dag, hvilket kan gøre det rigtig svært at navigere i.
Så det der med, at jeg kan dykke ind i et Schulz Campus-kursus, hvor det er oversat til et forståeligt sprog af dygtige fagfolk, er bare rigtig fedt.
Reglerne på beskæftigelsesområdet er omfattende og ændrer sig hyppigt. Med den online læringsplatform Campus Job får du ubegrænset adgang til knap 50 fagkurser, der holder dig opdateret om gældende lovgivning og klæder dig på til at sikre en korrekt og hurtig sagsbehandling.
Vi stræber hele tiden efter at tilbyde vores medlemmer efteruddannelse af højeste kvalitet.
Læs mere om, hvad vores medlemmer siger om vores digitale løsning.
cs@campusjobogsocial.dk
cs@campusboernogunge.dk