Campus Job - Billund

Med Campus Job får vi fleksibilitet i den faglige udvikling
I Billund Kommune har de gjort faglig opkvalificering nemmere tilgængeligt med online kurser fra Campus Job.

I en travl hverdag kan det for både ledere og medarbejdere være svært at finde tid til at få prioriteret den faglige opkvalificering. Når man så tilmed arbejder i den kommunale beskæftigelsesindsats, hvor lovgivningen er kendt for at være både kompleks og i konstant forandring, bliver det blot endnu sværere at sende medarbejdere afsted på en kursusdag eller to.

Netop derfor har de hos Billund Kommune valgt det digitale efteruddannelsesværktøj Campus Job, der med sine online fagkurser gør faglig opkvalificering lidt mere lige til. Læs her om specialkonsulent i arbejdsmarkedsafdelingen Helle Stork og faglig koordinator Tine Marie Nielsens erfaringer med Campus Job.

Nemt og alle detaljerne med

Tilgængelighed og fleksibilitet er nøgleord, når det gælder Campus Job, hvilket Tine Marie Nielsen fra kontoret i det sydjyske da også som det første lægger vægt på:

Det har motiveret mig, at det er så lettilgængeligt at bruge Campus Job.
Videoerne er af kortere varighed, så vi kan tage dem i løbet af dagligdagen eller dele dem op i bidder, så man ikke behøver at tage et helt kursus.
Man kan nøjes med at tage nogle minutter, der lige har det, man leder efter.

Kollegaen Helle Stork stemmer i og fremhæver også platformens undervisere, som foruden Schultz’ egne eksperter tæller eksterne faglige fyrtårne:

Der er rigtig høj kvalitet i materialet i Campus Job.
Underviserne er gode til at tale et letforståeligt sprog. Samtidig har de alle detaljerne med, så det er anvendeligt både for nye og mere erfarne medarbejdere.
Campus Job hjælper nye medarbejdere med hurtigt at komme på niveau, så de kan bidrage effektivt til sagsbehandlingen og kan klare sig i den juridiske verden.
Helle Stork, specialkonsulent, Arbejdsmarkedsafdelingen, Billund Kommune

Når det lige passer ind

En sidste ting, Tine Marie Nielsen fremhæver ved Campus Job, er den brede vifte af kurser, man finder på platformen.

Der er så mange ting, man kan dykke ned i, siger hun begejstret, inden Helle Stork runder af med at nævne fordelen ved, at kurserne kan tages bag skærmen på kontoret, når man lige finder tiden: Så kan man lige bruge en time, når det passer ind i kalenderen. Simpelthen så smart!

Styrk fagligheden med Campus Job

Reglerne på beskæftigelsesområdet er omfattende og ændrer sig hyppigt. Med den online læringsplatform Campus Job får du ubegrænset adgang til knap 50 fagkurser, der holder dig opdateret om gældende lovgivning og klæder dig på til at sikre en korrekt og hurtig sagsbehandling.

Modtag vores nyhedsbrev


Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på vores nyeste kurser - Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Email  *
Fornavn *
Efternavn *
Hvad vil du høre mere om? *
*
*Påkrævede felter
Jeg accepterer  Privatlivspolitikken og  Handelsbetingelserne 

Kontakt os

Vi ser frem til at høre fra dig

Your message has been submitted.
We will get back to you within 24-48 hours.
Oops! Something went wrong.